Tresnekke tøffer ut fra Båthavna i Drøbak

Sådan kan du opleve havnen i Drøbak en varm sommerdag (Foto: Tom-Erik Mjøen). Julenissen kan du også møde i Drøbak.

Solnedgang i det inderste af Oslofjorden set fra Drøbak.

Vinterstemning i Drøbak og store mængder drivende is i Oslofjorden i vinteren 2011.

Drøbak torv i dag, fotograferet på nationaldagen den 17. maj.

Et lite utvalg historiske motiver fra det rikholdige bildearkivet i Verneforeningen Gamle Drøbak.

– «byen hvor solen aldrig går ned»

Drøbak er også kendt for sine storslåede solnedgange, så derfor præsenterer vi vores lille by med et smil. Du kan sidde ved den blå Oslofjord i din båd eller på en hyggelig fortovscafé, nyde et godt måltid og løfte glasset mod solen, idet den går ned bag det skovklædte landskab mod vest.
De hvide sejl på bådene der blafrer i vinden og duften af havvand er med til at skabe den helt specielle stemning i Drøbak på en smuk sommeraften. Måske kommer der en træsnekke tøffende ind med aftenens fangst af friske makreller.

Vinteren byder også på oplevelser i Drøbak. Dis og drivis
på fjorden indrammes af et sneklædt landskab. Fragt- og passagerskibe sejler forbi med tændte lanterner. Genskinnet fra fyrtårne og den illuminerede Oscarsborg Fæstning lyser op i vintermørket. Nu er vi jo i julenissens hjemby. Hans ånd svæver over byen, skoven og fjorden, så derfor under vi os selv lidt nostalgi, humor og eventyr.

Lidt historie om Drøbak

Drøbak voksede frem af sejlskibsfarten i 1700-1800 tallet, hvor skibene fragtede isblokke og tømmer til eksport og madvarer samt håndværks- og industriprodukter til import. I 1814 blev Drøbak et toldsted. Den 20. august 1842 fik Drøbak, som den første landsby i regionen (Akershus), status som by. Dengang havde byen ca. 1000 indbyggere.

Navnet Drøbak kommer af beliggenheden, hvor byen stiger
brat op fra fjorden. Drøbak er sandsynligvis en forkortelse af ”drøje bakker”.

Den lille klynge af træhuse voksede år for år og den dag i dag kan vi glæde os over de originale og bevaringsværdige træ-bygninger fra 1700-tallet. Husene i midtbyen er fredet med strenge arkitektoniske bestemmelser. Fiskere, sømænd, hånd-værkere og handelsfolk byggede deres huse ud fra datidens muligheder og økonomiske kår. De små huse langs ”Fisker-stranda”, hvor fattigfolk engang boede, er i dag eftertragtede klenodier. Drøbak er på mange måder norsk historie i en nøddeskal. Velstanden i dag skal ses på baggrund af tidligere tiders fattigdom og slid.

I 1962 blev bykommunen Drøbak slået sammen med land-kommunen Frogn. Drøbak er i dag centrum i Frogn kommune
og med ca. 15.000 indbyggere er der et bredt udbud af fortovs-caféer, forretninger, offentlige institutioner og småvirksomheder. Mange af disse holder til i de klassiske træbygninger, som vi er så stolte af.

Verneforeningen Gamle Drøbak står i dag som en stærk forkæmper for at bevare og vedligeholde byens gamle huse og miljøet. På www.verneforeningen.no kan du tage en historisk rundtur i Drøbak og se billeder fra før og nu. Du kan vælge mellem forskellige sprog.

Bade- og kunstnerbyen

I 1800-tallet voksede landets hovedstad kraftigt og mange søgte ud af storbyen om sommeren. Dampskibe med velstående passagerer fra Christiania (som blev til ”Oslo” i 1925) lagde til i Drøbak og hoteller, pensionater og forretninger oplevede en opblomstring om sommeren. Ligeledes blev bade- og friluftslivet en kilde til udvikling for Drøbak. Byen fik et kurbad i Bade-parken i centrum og Drøbak er stadig et populært badested med fine strande.

Badeglæde i Drøbak tidligt i 1900-tallet. Kunstneren Christian Krohg var en af "Drøbakmalerne", her arbejdende på et maritimt motiv med sønnen Per som assistent.

Mange kendte norske kunstmalere og forfattere har haft Drøbak som inspirations- og opholdssted. Der kan nævnes Knut Hamsun som vandt Nobelprisen i litteratur, poeten Herman Wildenvey samt kunstmalerne Christian Krohg, brødrene Bergslien, Hans Fredrik Gude og Edvard Diriks – som var Edvard Munchs fætter. Af kunstnere i vår egen tid er Ferdinand Finne måske den mest kendte. Hans ordsprog ”vejen bliver til mens du går den” kan godt bruges om en tur rundt i Drøbak.

Oscarsborg ligger i dag som et oplyst monument i Drøbaksundet. Også på landsiden er det gamle fæstningsanlæg. Her en kanonvagt fra 1909.

Fæstningsbyen

Oscarsborg giver oplevelse, viden, og levende historie til dagens ungdom. En lystbådehavn giver overnatningsmuligheder til bådfolket i sommersæsonen. (Foto: Kjetil Sørby / Forsvarbygg Oscarsborg.)

"Blücher" træffes af Oscarsborgs kanoner den 9. april 1940. Maleri af Reidar Finsrud.

Drøbaks historie er uløselig knyttet til Oscarsborgs Fæst-ning. Der hvor Oslofjorden er smallest, blev der i 1643–45 påbegynt et fæstningsanlæg. I slutningen af 1800-tallet blev dette anlæg yderligere udbygget og ved unionsopløsningen med Sverige i 1905 var Oscarsborg måske Norges stærkeste militære anlæg. Store dele af fæstningens fundamenter blev ironisk nok bygget af svenske håndværkere.

Fæstningen havde stor betydning den 9. april 1940 hvor Tyskland angreb Norge uden krigserklæring. En improvi-seret og dårlig trænet garnison evnede at sænke den tyske krydser ”Blücher” med kanonskud og torpedoer. Besætterne kom til at smage deres egen medicin, fordi kanonerne ”Aron” og ”Josva” var af tysk fabrikat. Der blev affyret på kommando af oberst Birger Eriksen, som efter krigen blev hædret for sin indsats.

Ombord på skibet var der samlet de mest højtstående militær-personel og da krydseren sank, tog den ca. 900 mand med sig i dybet. Tabet forsinkede besættelsen af den norske hovedstad. Den norske kongefamilie, regeringen, Stortinget og Norges Banks guldbeholdning blev evakueret ud af Oslo. Dette blev grundlaget for senere norsk krigsindsats fra London.

Vraget af ”Blücher” ligger stadig på bunden af Oslofjorden ved Askholmene nordøst for Oscarsborg. Det var en tikkende miljø-bombe indtil det i 1994–95 blev tømt for olie. Ankerne er trukket på land og det ene ligger i dag som et mindesmærke i Bade-parken i Drøbak ved statuen af oberst Birger Eriksen.

I dag har Oscarsborg ingen militære funktioner men har kommandant og splitflag. Fæstningen har et stort forsvars-museum og det er spændende at gå med på en guidet rund-visning. Der er desuden serveringssteder, hotel og lystbådehavn som bidrager til at gøre området til noget specielt.
Borggården bruges om sommeren til kulturarrangementer med professionelle operaopsætninger og konserter. Fra Drøbak går der regelmæssigt færge til Oscarsborg.

Akvariet i Drøbak viser livet i fjorden. Et bassin hvor man kan røre ved fiskene gør besøget ekstra spændende for de mindste.

Drøbak Akvarium –
Oslofjordens marinbiologiske center

Akvariet blev bygget af frivillige fra Drøbak bådforening og rummer en mængde fiskearter, skaldyr og havdyr som findes i Drøbaksundet. Hensigten med akvariet var at genskabe miljøet og livet i fjorden. Stedet er i dag den mest besøgte seværdighed i hele Akershus region. Akvariet drives i samarbejde med Marin-biologisk institut i Drøbak, som er en del af Universitetet i Oslo.

Der venter dig et varieret tilbud af udeliv og forretninger i Drøbak.

Udeliv, oplevelser, shopping,
overnatning og service

  • Spisesteder: Der er mange udesteder og sjove butikker i Drøbak og de fleste finder du i centrum eller lidt herfra.
    Du kan vælge mellem pizza, kebab, asiatisk køkken, et traditionelt norsk måltid eller en gourmetmiddag. Eller måske bare en pilsner eller et glas vin. Der er mange muligheder.
  • Overnatte i Drøbak? Ønsker du at overnatte i Drøbak så kontakt det traditionsrige Reenskaug Hotel eller prøv overnatning i eventyrlige omgivelser på Oscarsborg Hotel og SPA.
  • Ludfisk museum: Lige ved siden af Turistinformationen og Akvariet finder du Norges og verdens eneste ludfisk museum. En humoristisk udstilling med information og billeder om Norges mest specielle madtradition fra havet – og glem ikke den norske akevittsnapsen dertil!
  • Gallerier: Drøbak er kendt for sine mange gallerier med billed- og brugskunst og Julehuset fejrer jul hele året! Avistegnernes Hus byder på samfundssatire af vores bedste karikaturtegnere. Her er meget at more sig over!
  • Bådmotormuseum: Bådforeningen i Drøbak har en samling af bådmotorer og andre maritime rariteter
    på Museet i Kroketønna.
  • Drøbak kirke: Skulle du trænge til en stille og reflekterende stund, så kan du besøge den gamle kirke, som er bygget af træ og fra 1776. Kirken der ligger ved indgangen til Badeparken er åben for publikum enkelte ugedage om sommeren.
  • Havneblues, konserter og revy: Hver sommer i juli arrangeres Havneblues i Drøbak. Flere af byens beværtningssteder arrangerer koncerter med kendte kunstnere og lokale bands. I Drøbak spiller man også revy! Disse arrangementer finder du i Aktivitetskalenderen eller på vores internetside.
  • Drøbak biograf har fået et publikumsopsving efter at filmfremvisningen blev digital. Hurra for mørkets oplevelser!
  • Shopping & service: Tøj, børneartikler, apotek, kolonialvarer, slagterbutik, bageri, grønthandler, blomsterhandler, havecenter, vinmonopol, skobutikker og skomager, optiker, fotoforretning, billede-indramning, bladkiosk og bilservice. Alt dette finder du i Drøbak centrum. Desuden er der også bibliotek og postkontor.
  • På torvet er der livlig aktivitet med mange forskellige boder. Der er specielt boder med salg af antikviteter og samleobjekter – så kom og gør et kup!
  • På Drøbak City som ligger 1,5 km fra centrum er et stort indkøbscenter med supermarkeder og specialbutikker.
  • Golf: Lige i nærheden af Drøbak City kan du spille golf. Drøbak Golfklub tilbyder ”golfglæde på den hyggelige bane”.

Fisk og rejer lige fra båden

Havnen i Drøbak med sine fritids- og fiskerbåde er en oase for alle, som vil nyde livet og stresse af. Der er liv og aktivitet året rundt og ikke mindst om sommeren. Friske rejer og dagens fiskefangst lige fra båden er en specialitet på havnen i Drøbak. Husk at rejer altid smager bedst ved vandkanten. Sæt dig derfor på en bænk på havne-promenaden og nyd livet i fulde drag.

Fra molen og fra stranden kan du prøve at fiske. Drøbaksundet er et af Oslofjordens bedste fiskesteder. Det er gratis at fiske i havet i Norge, men du skal selv medbringe fiskestang.

Turistinformationen

På Sjøtorget, som ligger i den sydlige del af havneområdet, finder du Turistinformationen. Her kan du få bykort og andet informationsmateriale. Uanset hvor du kommer fra i Norge, Europa eller andre verdensdele, så håber vi at der er meget du vil glæde dig over i Drøbak. Det er nemt at komme hertil. Det tager kun 40 minutter med bus fra Oslo centrum. Om sommeren går der også båd til Drøbak fra Aker Brygge i Oslo.

Nyd livet – velkommen til Drøbak!

 

 

Julenissen i Drøbak modtager hvert år over 20 000 breve fra hele verden.